Kursus information: Udendørs rullekursus (2 timers kursus for 1 eller 2 personer) Rullet er det bedste, hurtigste og mest sikre redningsværktøj man som kajakroer har. Det er også sjovt at træne og videreudvikle sit rul, men det starter alt sammen et sted. Rullekurset tager udgangspunkt i den enkelte, så om du er ny eller har rullet i flere år, er der masser at lære af Kajakhotellets dygtige instruktører. For nybegynderen handler det om at knække koden, og finde ud af at det handler om teknik, og ikke muskelkraft. I kajak sidder man som udgangspunkt med spraydeck på, og dermed er kajakken lukket af for indstrømmende vand, også selvom man hænger med hovedet nedad. Dette giver en, for søgående fartøjer, helt unik egenskab. Hvilket andet fartøj er i stand til at blive væltet af en stor bølge, for blot at rejse sig igen? Havkajakken er på den måde et meget sikkert fartøj at bevæge sig rundt på havet i. Forudsat at personen i cockpittet mestrer et sikkert rul. Alternativet til et sikkert rul er en overhængende risiko for at roeren, måske på grund af et øjebliks uopmærksomhed, måske på grund af vejrskift eller andre påvirkninger, vælter, og bliver nødt til at trække sig ud af kajakken og dermed er eksponeret for den største fare på havet, nemlig kulden. Praktiske oplysninger Mødested: Vi mødes ved Kajakhotellets kajakcenter i Amager Strandpark: Kajakhotellet Havkajakvej 2 2300 København S. Kørselsvejledning - Metro: Fra Femøren St. er der ca. 12-15 minutter i gå afstand. Parkering: Biler kan parkere gratis i Amager Strandpark på de markerede parkeringspladser. Undlad at parkere uden for de markerede P-områder da parkeringsvagterne er flittige. Tidspunkt: Efter aftale Det skal du selv medbringe til kurset Til kurset udlånes våddragt, anorak, svømmevest, kajak, pagaj, spraydeck og sikkerhedsudstyr. Følgende skal du selv medbringe til kurset: ● Powerbar/frugt/chokolade/nødder/rosiner - hurtig energi til at have med på vandet. ● Vandflaske (det er vigtigt at holde væskebalancen ved lige). ● Egnede kajak sko, gerne neopren sko (vådsko). Hvis du ikke har neopren sko, kan disse købes i butikken til special kursuspris. Bare fødder kan ikke anbefales! ● Inderbeklædning efter 3-lagsprincippet (beskrives senere). Hvis du mangler langt undertøj / isolerende beklædning, kan du spare 10% på købet i forbindelse med kurset (gælder ikke i forvejen nedsatte varer). Derudover anbefaler vi at du medbringer: ● Badetøj / håndklæde. ● Balaclava / elefanthue i neopren (eller fleece) for at holde varmen bedst muligt. Neopren hætte er nødvendigt med kurser i koldt vand. ● Dykkerbrille / næseklemme. En dykkermaske kan give ekstra overskud under vandet, og man slipper for saltvand i øjne og næsebor. ● Varmt tøj til bagefter. Eget udstyr / egen kajak: Man må naturligvis gerne medbringe eget udstyr, og egen kajak. I så fald bedes man gøre opmærksom på dette (vi vil også gerne vide hvilken model der medbringes). Medbringes egen kajak bedes man tage et passende / tætsidende neopren spraydeck til kajakken. Det kan dog være at instruktøren vurderer at det er bedre at starte i en af Kajakhotellets kajakker, da visse kajakker er lettere at rulle i og det i første omgang handler om at knække koden. Forstå 3-lagsprincippet og hvordan man klæder sig på efter forholdende! Vi klæder os først og fremmest på efter 3-lags princippet. Kort beskrevet består princippet af et - - Inderlag (1. lag), der er et svedtransporterende lag, som uld eller skiundertøj. - Mellemlag (2. lag), der er et isolerende lag i uld eller fleece, i et tykkere materiale (jo køligere luft/vand des mere kan du fylde på) - Yderlag (3. lag), der er et skal lag, som er vand og vindtæt (her benyttes anorak, samt våddragt der både isolerer og er vandtæt). Derudover kan man holde ekstremiteterne varme (fødder, hænder og hoved) med vådsko, neopren handsker/luffer/mitts og hue/elefanthue/balaclava. Få den bedste start på en grønlændervending Forberedelse - en god start giver et godt kursus: Sørg for at være veludhvilet og at have spist og drukket rigeligt før kurset. Erfaringsmæssigt ved vi, at man har brug for alt det fysiske overskud, man overhovedet kan komme i nærheden af. Ta' madpakke, vand/saft/sodavand og særligt hurtige kulhydrater som chokolade og bananer med, da man hurtigt bliver sulten af al' den aktivitet. Vandtryghed: En af forudsætningerne for at lære at rulle, er at man ikke kun føler sig tryg i kajakken, men også i vandet. Vi kalder det vandtryghed, og hvis man er utryg ved tanken om at have hovedet under vand, anbefaler vi at man forud for kurset tager i svømmehallen. Her kan man lave kolbøtter i vandet, "stå på hænder", og f.eks. tage tid på hvor lang tid man kan holde vejret under vand! Sidst, men ikke mindst Særlige forhold: Hvis der er særlige ting instruktøren skal være opmærksom på, f.eks. sukkersyge, særlig medicin eller andre ting som kan have betydning for Jeres fysik eller mentale årvågenhed, vil vi meget gerne vide det på forhånd. Alle oplysninger bliver naturligvis behandlet fortroligt. Børn / Unge: Bemærk venligst, at alle under 18 år skal have en forælder / værges underskrift for at kunne deltage, med mindre de selv deltager i kurset. Vi vil på forhånd gerne informeres om deltagende børn / unge. Nogen spørgsmål du ikke har fået svar på - så hører vi meget gerne fra dig på telefon 3615 1610 eller email: Info@kajakhotellet.dk. Følg Kajakhotellet på Facebook og bliv inspireret. Alle os fra Kajakhotellet ønsker Jer et godt kursus og en rigtig god oplevelse på vandet! Mvh. -- Kajakhotellet.dk Havkajakvej 2 DK-2300 Kbh. S +45 3615 1610 | Telephone info@kajakhotellet.dk www.kajakhotellet.dk CVR nummer: 29 31 20 36 Medlem af rejsegarantifonden nummer: 2014 ![]() Kajakhotellet er medlem af Dansk Havkajak Brancheforening, en forening for kommercielle udbydere af kajakkurser i Danmark, og har en udbyderaftale med Dansk Kano- og Kajak Forbund, danmarks største kajakforbund. På vores Euro Paddle Pass kurser følger vi EPP standarden, med certificerede instruktører. Hos Kajakhotellet er du samtidig dækket af den særlige passageransvarsforsikring der understøtter Søfartsstyrelsens skærpede krav til sikkerhed og forsikringsforhold. |