Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Fragtbil #1AFSENDELSE Indenfor 1-2 hverdage
Fragtbil #2FRI FRAGT v. køb for 750,-
Mobile PayBETALING med Dankort/MobilePay/ApplePay/GooglePay
Fragtbil #3VI SENDER med PostNord fra 39 kr.
E-mærketE-MÆRKET Vi er godkendt af e-mærket for tryg handel
Indtast din søgning
 
Produkter
Kursus information: KajakIntro med bobler
Bliv introduceret til kajakken på denne 2 timers introduktion til havkajakken, hvor vi tilbage på land slutter af med et glas bobler. Du vil blive overrasket over hvor nemt, lige til og sjovt det er at ro kajak, alt sammen under kyndig vejledning af vores dygtige instruktører! 

Praktiske oplysninger
Mødested:
Vi mødes ved Kajakhotellets kajakcenter i Amager Strandpark:

Kajakhotellet
Havkajakvej 2
2300 København S.


Kørselsvejledning -
Metro:
Fra Femøren St. er der ca. 12-15 minutter i gå afstand.

Parkering:
Biler kan parkere gratis i Amager Strandpark på de markerede parkeringspladser. Undlad at parkere uden for de markerede P-områder da parkeringsvagterne er flittige.

Tidspunkt:
Fredage kl. 17.00-19.00

Private arrangementer efter aftale.

Flytning af kursus/kursusaflysning:
Vi forbeholder os retten til at aflyse et kursus såfremt vi ikke har den fornødne tilslutning. Aflyser vi kurset, er det altid muligt at få pengene retur eller flytte kurset til en anden dato. Ved tilbagebetaling vil kursusprisen, samt evt. ubrugt forsikring blive refunderet.

Det skal du selv medbringe til kurset
Til kurset udlånes kajak, pagaj og sikkerhedsudstyr.

For at bruge mest mulig tid på vandet, beder vi dig om at klæde om hjemmefra, eller komme tidligt og benytte vores omklædning!

Til kurset anbefaler vi at du medbringer -
- Badetøj (til at have inderst), samt et håndklæde
- Løbebukser/tights eller shorts (noget til benene)
- Neoprensko, sandaler eller sko der kan tåle at blive våde (bare tæer kan ikke anbefales)
- Ski- eller uldundertrøje (varme til overkroppen)
- Løbejakke (til at tage vinden)
- Skiftetøj (bare for en sikkerheds skyld)
- Kasket eller solskygge (også god hvis det regner)
- Hue (hvis lufttemperaturen er kølig)
- Brillesnor (hvis man vil have dine briller eller solbriller med på vandet)
- Evt. solcreme og 0,5 l vand

Hvad der medbringes på vandet, er også muligt at miste i vandet og Kajakhotellet tager ikke ansvar for mistede effekter.

Selve kurset
På kurset kommer man blandt andet omkring -
- Introduktion til hvordan man ror og styrer kajakken 
- Korrekt indstilling af kajakken 
- Gennemgang af de overordnede sikkerhedsprocedurer
- Indstigning og udstigning af kajakken
- Fortrolighed med havkajakken på vandet
- Manøvrere havkajakken rundt på vandet ved brug af styretag

Det bliver til en times effektiv tid på vandet!

Sidst, men ikke mindst
Særlige forhold:
Hvis der er særlige ting instruktøren skal være opmærksom på, f.eks. sukkersyge, særlig medicin eller andre ting som kan have betydning for Jeres fysik eller mentale årvågenhed, vil vi meget gerne vide det på forhånd. Alle oplysninger bliver naturligvis behandlet fortroligt.

Børn/unge:
Bemærk at alle under 18 år skal have en forældres/værges underskrift for at kunne deltage, hvis ikke disse selv deltager i kurset. Vi vil gerne informeres på forhånd, såfremt der deltager børn/unge under 18 år.

Yderligere spørgsmål:
Nogen spørgsmål du ikke har fået svar på - så hører vi meget gerne fra dig på telefon 3615 1610 eller email: Info@kajakhotellet.dk. Afbud til kurset bedes sendt på email. Har man tilkøbt en afbudsforsikring og afmeldt kurset 24 timer inden kursusstart vil man blive kontaktet med henblik på at finde en ny kursusdato. Melder man afbud under 24 timer før kurset eller undervejs på kurset er det for sent at benytte afbudsforsikringen, hvorfor kursus og afbudsforsikring må anses for værende tabt.

Kan du heller ikke vente med at komme igang, så se havkajak teknikkerne på Kajakhotellets Youtube kanal!

Eller følg Kajakhotellet på Facebook og bliv inspireret.

Alle os fra Kajakhotellet ønsker Jer et godt kursus og en rigtig god oplevelse på vandet!

Mvh.
--
Kajakhotellet.dk
Havkajakvej 2
DK-2300 Kbh. S

+45 3615 1610    |  Telephone

info@kajakhotellet.dk
www.kajakhotellet.dk

CVR nummer: 29 31 20 36
Medlem af rejsegarantifonden nummer: 2014
 

Kajakhotellet er medlem af Dansk Havkajak Brancheforening, en forening for kommercielle udbydere af kajakkurser i Danmark, og har en udbyderaftale med Dansk Kano- og Kajak Forbund, danmarks største kajakforbund. På vores Euro Paddle Pass kurser følger vi EPP standarden, med certificerede instruktører. Hos Kajakhotellet er du samtidig dækket af den særlige passageransvarsforsikring der understøtter Søfartsstyrelsens skærpede krav til sikkerhed og forsikringsforhold. Hos Kajakhotellet er du i gode hænder!
Indkøbskurv
Ingen varer i kurven.
Total:0,00 DKK
Vis kurvGå til kassen
0,00DKK
0 vare(r)