Fragtbil #1AFSENDELSE Indenfor 1-2 hverdage
Fragtbil #2FRI FRAGT v. køb for 750,-
Mobile PayBETALING med Dankort/MobilePay/ApplePay/GooglePay
Fragtbil #3VI SENDER med PostNord fra 36 kr.
E-mærketE-MÆRKET Vi er godkendt af e-mærket for tryg handel
Indtast din søgning
 
Produkter
Handelsbetingelser

Du skal have klar besked om hvad du siger ja til når du handler hos Kajakhotellet.

Handelsbetingelser vedr. medlemskab og opbevaring finder du her ved at trykke på linket.

Forbrugerombudsmanden foreskriver, at du inden ordreafgivelse i vor webshop skal bekræfte at du er indforstået med vore samhandelsbetingelser. Derfor bliver du i ordremodulet bedt om at bekræfte dette. Såfremt du ikke kan acceptere vore samhandelsbetingelser kan vi i henhold til reglerne ikke modtage din bestilling via internettet. Du kan i stedet komme forbi vores butik eller kontakte os telefonisk. De betingelser som du bliver bedt om at acceptere er gengivet ordret i teksten nedenfor. Så kan du i fred og ro læse vore samhandelsbetingelser igennem inden du afgiver din bestilling.

Alle handler på kajakhotellet.dk indgås på Dansk.

Er du i tvivl om noget er du altid velkommen til at spørge. Ring på telefon 3615 1610 eller send en mail til info@kajakhotellet.dk. Så vidt muligt besvarer vi inden for 3-5 hverdage. 

Persondatapolitik 
Priser
Leveringsomkostninger

Vedrørende køb af kajakker på webshop og i butikken på Amager Strandpark
Ordrebekræftelse 
Betaling
Bank information 
Levering 
Dellevering 
Restordrer 
Ændring af ordrer 
Produktinformation 
Produktleverancen 
Mangel ved leverance 
Reklamation 
Fortrydelsesret 
Kursusafbud, afbudsgaranti mod sygdom/forhindret fremmøde
Kursusaflysning / flytning af kursus
Regler ved udlejning og afbudsgaranti guidede ture og kajak polo 
Afbudsregler for Events
Klagemuligheder
Standardfortrydelsesformular

Persondatapolitik
Kajakhotellet videresælger ikke persondataoplysninger til 3. part. Den præcise udlægning finder du her "Persondata".

Priser
Alle aftaler på www.kajakhotellet.dk indgås på dansk, og alle priser i Kajakhotellets webshop opgives incl. 25% moms. 
På ordrebekræftelser og fakturaer udspecificeres moms og leveringsomkostninger. Vores prisgaranti/pris match gælder konkurrenter som ligger i Jylland og øer med fast forbindelse i Danmark. Prisgarantien gælder ikke for netbaserede butikker, tilbudsvarer og nedsatte produkter.

Leveringsomkostninger
Kajakhotellet sender gerne dine varer til dig hvis du ikke selv har mulighed for at komme og hente dem. Det eneste vi lægger oven i er PostDanmarks priser. Kajakkerne leverer vi selv til dig på Sjælland, Møn, Falster og Lolland, hvis det er muligt. Dette koster DKK 500. Over Storebælt - pris efter aftale. Alle vores varer kan naturligvis også hentes i vores butik. Hvor du også kan komme forbi og prøve kajakkerne.

Alle priser i Kajakhotellets webshop opgives excl. leveringsomkostninger.
Leveringsomkostninger (fragt) i danske kr. (2024):

  • Vi levere uden omkostninger i Danmark ved køb over 750,-
  • PostNord MyPack Collect: 36,00 incl. moms (År 2024)
  • PostNord MyPack Home: 48,00 incl. moms (År 2024)
Vi gør opmærksom på at kajakker, SUP, kanoer og pagajer har særlige forsendelses priser og vi vil forsøge at gøre dette billigst muligt efter aftale med kunden.

Kajakhotellet har ikke andre gebyrer.

Det er muligt at afhente varer efter forudgående aftale. Vælger du at afhente på vor adresse påløber der ikke forsendelsesomkostninger. Specielle leverancer kan udløse et gebyr til dækning af vore faktiske omkostninger. Dette vil blive oplyst på forhånd.

Leverancer til Udlandet samt Grønland og Færøerne afregnes med de faktiske forsendelsesomkostninger (2024). 
Vi gør opmærksom på at kajakker, SUP, kanoer og pagajer har særlige forsendelses priser og vi vil forsøge at gøre dette billigst muligt efter aftale med kunden.

Grønland Færøerne
1 kg MyPack Home 264,00 166,00
5 kg MyPack Home 414,00 316,00
10 kg MyPack Home 628,00 416,00
 

Vedrørende køb af kajakker på webshop og i butikken på Amager Strandpark
Kajakker fylder meget, og vi har ikke ubegrænset plads. Kajakker skal senest afhentes 8 dage efter betaling/bestilling. Såfremt varen ikke er afhentet inden for de 8 dage forbeholder Kajakhotellet sig retten til, at opkræve kunden for opbevaring jf. gældende prislist. Se prisliste her.  

Ordrebekræftelse
Når du har afgivet din ordre sender vi en ordrebekræftelse pr. e-mail med oplysning om det bestilte samt prisen incl. leveringsomkostninger. Vi beder dig venligst kontrollere at ordrebekræftelsen svarer til det du forventer.

Det er ikke muligt efterfølgende at kalde ordrebekræftelsen frem på vort website. Hvis du ønsker at få tilsendt en kopi af ordrebekræftelsen pr. e-mail, så send en mail til mailto:info@kajakhotellet.dk

Betaling
Handel i Kajakhotellets webshop er baseret på betaling når varen leveres. Dette sker normalt med Dankort, Visa kort, Visa electron, Master Card, Mobilepay, Apple- el. Google Pay eller PayPal . Vi tager ikke kortgebyrer. 
Betaler du via PayPal, er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen. Læs mere om betingelserne på PayPals hjemmeside.


Betales med betalingskort er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en internet-butik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Dermed er du bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på 1200 kr. når dit dankort misbruges ved brug af pin-koden.

Reservation af beløb
Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme.
Pengene er reserveret på dit kort eller konto indtil:
1) vi hæver beløbet, når vi sender varen, eller
2) indtil pengene bliver frigivet ifølge aftale med din kortudsteder.
Gælder VISA, MasterCard, VISA Electron og evt. Mobilepay alt efter hvilken korttype du har tilknyttet. Beløbet vil være reserveret på din konto i op til 28-30 bankdage eller indtil vi har hævet pengene for dit køb. Bliver en vare annulleret vil beløbet stadig være reserveret på din konto og kan ikke fjernes af andre end din bank. Reservationen udløber automatisk efter de 28-30 bankdage alt efter korttype.

Ved betaling med Dankort/kreditkort/MobilePay/GooglePay/ApplePay trækkes betalingen først på din konto efter at varerne har forladt Kajakhotellet.dk, og der kan IKKE trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet.

Dine kort oplysninger krypteres via SSL (Secure Socket Layer) protokollen, og uvedkommende kan ikke aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med Nets. Kajakhotellet har ikke adgang til dine kortinformationer.

Momsregistrerede virksomheder samt offentlige institutioner kan efter forudgående aftale opnå kreditaftale. Kontakt os venligst pr. telefon eller e-mail såfremt kreditaftale ønskes.

Bank information
Nykredit
Reg. nr. 5472 Konto nummer 0001229397

SWIFT-BIC: NYKBDKKK
IBAN: DK3254720001229397

Levering
Såfremt det bestilte er lagervare vil alle ordrer afgivet inden kl. 15.00 normalt blive pakket samme dag og afsendt næst kommende hverdag. Normal levering er 1-3 dage efter ordreafgivelse, hvis dette sker på en hverdag. Varer der ikke er lagervarer leveres i.h.t. de oplyste leveringstider i vores webshop.

Kajakhotellet anvender normalt PostNord som transportør. 

Dellevering
Såfremt din ordre består af flere produkter vil vi normalt sende din ordre samlet. Såfremt et af de bestilte produkter ikke kan sendes inden for vor normale leveringstermin vil vi kontakte dig for at træffe aftale om ny leveringstermin. Af hensyn til omkostningerne kan vi ikke tilbyde at betale for dellevering i alle tilfælde, men vi vil tilstræbe at finde en løsning der er tilfredsstillende for begge parter.

Restordrer
Såfremt en ordre ikke kan afsendes inden for den aftalte leveringstermin kontakter vi dig for at oplyse dig om muligt nyt leveringstidspunkt. Ønsker du herefter at afbestille ordren, så skal vi blot beklage at vi ikke har kunnet overholde vor aftalte leveringstermin.

Ændring af ordrer
Ønsker du at ændre en bestilling inden den er afsendt fra vort lager, kan du sende e-mailen med vor ordrebekræftelse retur til os med teksten ÆNDRING i emnelinien. Nedenfor kan du skrive hvilke ændringer du ønsker foretaget.

Af hensyn til sikkerheden ved handel med kreditkort på internettet har vi ikke mulighed for at hæve større beløb på dit kreditkort end du har godkendt ved den oprindelige bestilling. Vi har mulighed for at trække et mindre beløb. Foretager du ændringer i din bestilling der gør ordrebeløbet større end den oprindelige ordre lød på, kan det derfor være nødvendigt at bede dig om en ny godkendelse. Såfremt det er tilfældet kontakter vi dig.

Produktinformation
Vi tilstræber at give dig så præcise og fyldestgørende oplysninger om produkterne som muligt. I vor webshop viser vi som minimum flg. oplysninger om hvert enkelt produkt:
Producentens navn, producentens originale varenummer, produktets originale navn samt produktets væsentligste egenskaber.

Alle producenter forbeholder sig ret til at ændre i specifikationer uden forudgående varsel. Derfor kan vi ikke garantere 100% nøjagtighed i de informationer vi videregiver. Er du i tvivl, så check producentens hjemmeside eller kontakt os for nyeste information.

Produktleverancen
Vi leverer altid fabriksnye produkter pakket i original emballage, hvis en sådan findes, og inklusive det tilbehør som producenten normalt inkluderer med sit produkt. Med mindre andet er aftalt.

Alle produktet er omfattet af producentens garanti eller reklamationsrettigheder. Såfremt producenten tilbyder en garanti eller reklamationsret der er BEDRE end foreskrevet i Købeloven, får du som køber både producentens garanti og den lovpligtige reklamationsret, kombineret på den måde der stiller dig bedst.

Du har som minimum ALTID Købeloven i ryggen når du handler hos Kajakhotellet. Hvis der på et produkt ydes en garanti der ligger ud over Købelovens bestemmelser bliver det nævnt i beskrivelsen af det enkelte produkt, og den udvidede garanti bliver påført fakturaen.

Mangel ved leverance
Såfremt du opdager en mangel ved et produkt skal du reklamere snarest muligt efter modtagelsen, og i rimelig tid efter at du har opdaget manglen.

Reklamation
Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb, men ikke ydelser. Det betyder, at du som udgangspunkt ikke har 2 års reklamationsret på ydelser.
Er du ikke tilfreds med ydelsen kan du naturligvis kontakte os på telefon 36151610 eller info@kajakhotellet.dk 
I overensstemmelse med Købelovens bestemmelser yder Kajakhotellet 24 måneders reklamationsret ved forbrugerkøb af varer, og 12 måneders reklamationsret ved handelskøb af varer (salg til virksomheder).

Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Såfremt et produkt går i stykker i reklamationsperioden er det producentens ret at afgøre om fejlen skal udbedres hos Kajakhotellet, hos producenten eller hos dennes servicepartner.
At producenten accepterer at modtage produktet under reklamation indebærer ikke en accept af at der foreligger fejl eller mangler ved produktet.

Undtaget fra Reklamationsretten er fejl eller skader på produktet forårsaget af modifikationer, monterings-, håndterings- eller betjeningsfejl.

Håndtering af reklamation:
Såfremt du ønsker at reklamere over et produkt skal du hurtigst muligt kontakte os pr. e-mail eller telefon, evt. henvende dig på vort kontor. Normalt udbeder producenten sig en fejlrapport der beskriver hvad der reklameres over. Vi assisterer gerne ved udformningen.

Som repræsentant for producenten indestår Kajakhotellet for, at fejlen udbedres, eller at der afhængig af produkt og omkostninger foretages omlevering, hvilket dog forudsætter at reklamationen er berettiget, samt at omleveringen ikke medfører urimelige omkostninger for virksomheden.

Varen skal være forsvarligt emballeret under transport, Alle produktet tilhørende dele skal sendes med. Husk at påføre afsendernavn og adresse på pakken, og husk at få en afsenderkvittering fra PostDanmark. Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. 
Varen sendes til:
Kajakhotellet
Havkajakvej 2
2300 København S
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.
Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet. 

Fortrydelsesret
I henhold til Forbrugeraftaleloven (Lov om Fjernsalg) har du som forbruger ret til at fortryde et køb i op til 14 dage efter at du har modtaget varen. Fortrydelsesretten gælder ikke ved rekreative fritidsaktiviteter som f.eks. kurser, kajakleje, SUPleje, kanoleje og events, når datoen eller perioden er aftalt. 

Hvis du har bestilt flere forskellige varer i samme køb, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.
Består købet af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du modtager det sidste parti eller den sidste del.

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen eller den dag, vi har lavet aftalen, til at give os besked
om, at du vil fortryde aftalen. Du kan sende en mail til info@kajakhotellet.dk eller benytte
standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.

Du kan fortryde et køb ved enten at nægte at modtage varen, ved at overdrage varen til postvæsenet eller ved at returnere varen til vores adresse, hvis du samtidig giver os besked om fortrydelsen:
Kajakhotellet ApS
Amager Strandpark
Havkajakvej 2
2300 København S

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen. VI modtager ikke pakker i pakkeboks eller pakker leveret med DAO eller andre firmaer, som leverer pakker om natten. 

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering. Sørg ALTID for at have kvittering for indlevering/aflevering af returvarer til postvæsenet.

Visse varer kan ikke returneres med normal post. Dette gælder for kajakker, kanoer, padler og visse boards. 
Udgifterne til returnering af disse varer forventes højst at koste: Kr. 1000,-

Fortrydelse af en del af varekøbet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.
Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

Ingen fortrydelsesret
Disse aftaler kan ikke fortrydes: 
Levering af ikke-finansielle ydelser, der er færdigleveret, hvis du forinden har accepteret at ydelsen sættes i gang, og at din fortrydelsesret dermed mistes.
Levering af plomberede lyd- eller billedoptagelser eller computersoftware, som du har brudt plomberingen på.
Aftaler om logi, dog ikke til beboelsesformål, transport af varer, biludlejning, forplejning eller fritidstilbud, når datoen eller perioden er aftalt.

Varens stand, når du sender den retur:
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. Bemærk at hvis man overklæber en vares emballage med klistermærker og tape nedsættes varens værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug. 

Tilbagebetaling af købsbeløbet:
Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. 

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den. 

Information om til hvilken bankkonto det krediterede beløb skal overføres skal fremsendes særskilt. Det nemmeste er at svare på den mail du modtog med vor ordrebekræftelse. Husk at anføre præcist navn, adresse, registreringsnummer og kontonummer.

Kursusafbud, afbudsgaranti mod sygdom/forhindret fremmøde
Tilmeldingen til kurser og kursus datoer er bindende, og der ydes ingen refundering ved forhindret fremmøde, sygdom, eller ikke beståede kurser.

Bliver du forhindret før kurset er det dog muligt at flytte kurset, såfremt du har tegnet en afbudsgaranti samtidig med din tilmelding til kurset. Afbudsgarantien koster 10% af kursets pris, dog minimum 100 DKK. Forsikringen giver dig mulighed for at flytte kursus dato én gang. Sygdom / forhindret fremmøde skal meldes senest 24 timer før kurset. Du kan flytte kurset til et kursus på et senere eller tidligere dato (dog senest 12 måneder frem) - gælder også ved sygdom. En evt. prisforskel skal betales hvis kurset er dyrere, men udbetales ikke hvis kurset er billigere. Pengene kan ikke betales retur på baggrund af afbudsgarantien. Afbudsgarantien er kun gyldig såfremt den er tegnet og betalt samtidig med at du tilmelder dig kurset. Tegnes ingen afbudsgaranti ved kursus bestilling, kan vi ikke ændre tilmeldingen når først den er lavet.


Kursusaflysning / flytning af kursus
Vi kan blive nødt til at ændre kursussted for at undgå kursus aflysninger, det være vejr forhold eller for få tilmeldinger. Hvis kursus sted og/eller tidspunkt ændres vil man blive kontaktet på email eller telefon. Hvis kurset aflyses bestræber vi os på at give besked i ugen op til kurset.

Aflyser vi kurset, er det altid muligt at få pengene retur eller flytte kurset til en anden dato. Ved tilbagebetaling vil kursus prisen, samt evt. ubenyttet afbudsgaranti blive refunderet.


Regler ved udlejning og afbudsgaranti guidede ture 
Guidede ture:
Tilmeldingen til en guidet tur er bindende.
Såfremt du har købt en afbudsgaranti samtidig med din booking, har du mulighed for at afbestille din booking op til 10 dage før den bookede dato. Det betyder at du får betalingen retur dog minus de 10%, som afbudsgarantien koster. Er der 10 dage eller mindre tilbage, har man mulighed for at ombooke én gang indenfor 12 måneder - gælder også ved sygdom. Du skal blot give os besked senest 24 timer før turen. Er der 24 timer eller mindre tilbage, er det ikke længere muligt at ombooke. En evt. prisforskel skal betales hvis turen er dyrere, men udbetales ikke hvis turen er billigere. Afbudsgarantien er kun gyldig såfremt den er købt og betalt samtidig med at du tilmelder dig en guidet tur.

Aflysning fra Kajakhotellets side:
Vi aflyser stort set aldrig. Vores motto er; Der er aldrig dårligt vejr - kun dårlige klær´. På turene finder vi ly under broerne, hvis der skulle komme en byge. Ved storm, eller lyn og torden og hvis instruktøren vurderer at det er uforsvarligt at gennemføre aktiviteten, giver vi et tilgodebevis, som kan bruges senere på sæsonen.

Kajak Polo: 
Tilmeldingen til kajak polo er bindende. Såfremt du har købt en afbudsgaranti samtidig med din booking, har du mulighed for at afbestille din booking op til 10 dage før den bookede dato. Det betyder at du får betalingen retur dog minus de 10%, som afbudsgarantien koster. Er der 10 dage eller mindre tilbage, har man mulighed for at ombooke én gang indenfor 12 måneder. Du skal blot give os besked senest 24 timer før den bookede dato. Dette er desuden betingelse af Kajakhotellets godkendelse. Er der 24 timer eller mindre tilbage, er det ikke længere muligt at ombooke. 

Reduktion i antallet af deltagerere, varslet eller ej, berettiger ikke til en reduktion i, eller refusion af, arrangementets fulde pris. Ved flere deltagere end angivet ved booking, kan der opkræves et gebyr på kr. 120 pr ekstra deltager. Gebyret skal dække for brug af udstyr og faciliteter. Vi forbeholder os retten til at afvise ekstra deltagere på travle dage.

Ved storm, eller lyn og torden og hvis instruktøren vurderer at det er uforsvarligt at gennemføre aktiviteten, giver vi et tilgodebevis, som kan bruges senere på sæsonen eller beløbet tilbagebetales efter aftale. Ved rødt flag (typisk efter skybrud) vil vi være nødsaget til at aflyse.

Udlejning:
Afbestilling/ændring er ikke muligt mindre end 48 timer inden arrangementet. Ved afbestilling mindre end 48 timer før arrangementet betales fuld pris. (72 timer efter fredag kl. 14.00)
Reduktion i antallet af deltagerere herefter, varslet eller ej, berettiger ikke til en reduktion i, eller refusion af, arrangementets fulde pris.


Afbudsregler for Events 
Ved Events forstås firma- og private arrangementer, hvor der indgår flere forskellige aktiviteter, som Kajakhotellet udbyder. Ved disse arrangementer gives der tit et samlet tilbud og hvor der ikke tilkøbes en afbudsgaranti.
Afbestilling/ændring er kun muligt op til 7 dage inden arrangementet. Det betyder at du får betalingen retur. Ved afbestilling mindre end 7 dage før arrangementet betales fuld pris. 
Reduktion i antallet af deltagerere mindre end 7 dage før arrangementet, varslet eller ej, berettiger ikke til en reduktion i, eller refusion af, arrangementets fulde pris.

Klagemuligheder
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte Kajakhotellet på telefon +45 3615 1610 eller på mail info@kajakhotellet.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag - uanset beløbets størrelse. Læs mere her.

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens klageportal her - http://ec.europa.eu/odr  

Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse info@kajakhotellet.dk.

Standardfortrydelsesformular
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til:
Kajakhotellet 
Havkajakvej 2
2300 København S
E-mail: info@kajakhotellet.dk

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/ydelser:

_______________________________________________________________________________

Bestilt den: _______________________________ Modtaget den: _______________________________

Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________

Forbrugerens adresse: ___________________________________________________________________

Forbrugerens underskrift: _________________________________________ Dato: _________________
(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)



 

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 11. november 2024

Indkøbskurv
Ingen varer i kurven.
Total:0,00 DKK
Vis kurvGå til kassen
0,00DKK
0 vare(r)