VÆRD AT VIDE OM SUP1. Hvad er Stand Up Paddleboarding? 2. Hvordan kommer jeg bedst i gang med SUP? 3. Hvilke typer SUP boards findes der? 4. Oppustelig eller fast SUP? 5. Hvordan vælger man SUP board størrelse? 6. Hvordan transporteres SUP boardet på bilen? 7. Finner til SUP 8. Hvordan vælger man SUP paddel? 9. Sikkerhed på SUP 1. Hvad er Stand Up Paddleboarding? SUP er forkortelsen for 'Stand Up Paddleboarding' og er en sjov og let tilgængelig paddelsport med hawaiiansk arv. Grundlæggende kan man beskrive det som at man står på et surfbræt, og benytter en paddel til at drive sig frem. SUP boards er ofte længere, bredere og har mere opdrift end et traditionelt surfbræt, hvilket gør det muligt at balancere komfortabelt på dem. På den måde er SUP let at gå til, men kan samtidig være udfordrende og fysisk krævende, alt afhængigt af hvordan man vælger at bruge sporten - motion, rekreation, race eller surf. I bølgerne kræver det balance, men på fladt vand kan alle være med. SUP giver en god træning for hele kroppen, og aktiverer/styrker de muskler som er med til at stabilisere kroppen. Såkaldt 'core' træning, hvor man træner ens kernemuskler (bækken, mave og ryg). 2. Hvordan kommer jeg bedst i gang med SUP? SUP er som udgangspunkt let let at komme i gang med, og de fleste kan uden problemer gå direkte ud på et SUP og padle ud i det blå. Så hiv din oppustelige SUP ud af klædeskabet, tag din paddel under armen, cykel ned til stranden og ud mod solopgangen! Men selv om SUP ud fra et rekreativt synspunkt er en let tilgængelig vand aktivitet, giver det rigtig god mening at starte med et kursus - særligt hvis man ikke har surfet eller bevæget sig rundt i anden padlesport. Og selv om det er nemt at gå til kræver det meget teknik for at mestre et godt paddeltag. På et kursus får man en god introduktion til SUP, og lærer teknikker som gør det lettere, sjovere og mere sikkert at bevæge sig ud på vandet. På Kajakhotellet kan du både snuse til SUP og bygge videre på teknikken. Derudover har Kajakhotellet en SUP klub. Du kan se vores forskellige SUP tilbud herunder: DISCOVER SUP - Level 1 l 2 timer En tryg god og sjov oplevelse på vandet DISCOVER SUP - Level 2 l 4 timer Bygger videre på teknikkerne fra level 1 Kajakhotellets SUP klub Kom igang med SUP uden at skulle investere stort i board og paddel Opbevaring af SUP Plads til dit hardboard eller iSUP (oppusteligt board) i Amager Strandpark SUP yoga Tættere på harmoni i naturen kommer man ikke - rent zen Alle organiserede SUP aktiviteter er inklusiv lån af våddragt (long-john), anorak, vest og SUP udstyr. 3. Hvilke typer SUP boards findes der? Der er tre grundlæggende typer: Allround, race og surf. Allround boards er typisk tykkere, bredere og længere end surfspecifikke modeller og kortere end race boards. Hoveddelen af de boards som bliver solgt ligger i denne ret så store kategori. Det er dog et lidt misvisende begreb, da mange SUP's ender i det man kunne kalde for et standard SUP. Men i stedet for standard, kunne det også hedde yoga eller fitness. En allround SUP er som navnet antyder designet til at have flere anvendelsesmuligheder. Så for at være et rigtigt allround SUP skal boardet give dig mulighed for at udforske de fleste aspekter af SUP verdenen med et og samme board. Allroundbrædder er brede nok til at være meget stabile for nybegynderen, og kan have et udmærket glid til fladvands paddling eller åbent hav. Spring (løftet næse) på boardet giver mulighed for at surfe og går bedre over bølgerne når vandet ikke er fladt. Et allround board til touring brug har elastikker på boardet så det er muligt at fastgøre en vandtæt pose med udstyr der gør en i stand til at tage på længere ture. Der findes også boards som kommer med en windsurfing mulighed. En mastefod er designet ind, så en mast og sejl til windsurf kan monteres på brættet. Race boards findes i forskellige versioner til fladt vand, opent hav og downwind hvor man bevæger sig med vinden i ryggen. De er typisk længere end allround boards og har ofte en mere spids næse, der sørger for at boardet skærer let gennem vandet, og hjælper med at holde retningen. Siderne er normalt afrundede for et bedre glid og hastighed. De fleste fladt vands boards er brede nok til at være stabile for begyndere, men når man gør dem smalle for at øge hastigheden, bliver de naturligt mere ustabile. Der bliver hele tiden udviklet, arbejdet og optimeret på de forskellige race designs, og professionelle padlere som f.eks. danske Kasper Steinfath skifter boards jævnligt og er med til at udvikle og give feedback på nye designs. Surf boards er typisk korte boards med en smal form der gør boarded meget manøvredygtig i surfen. Dog med mere opdrift end et traditionelt surfbræt. Den har en snæver næse og hale, samt mere spring (hvor næsen er løftet). En surfspecifik SUP er perfekt hvis du godt kan lide "action" i surfen (kræver dog at du har bølgeforholdende til det). Til gengæld skal der arbejdes for at holde retningen på fladt vand, pga. den korte længe. Skrogformen på boardet - planskrog eller deplacement Planskrog: Ses ofte hos de rekreative boards. Planskroget er fladt og bredt, og minder om et surfbræt. Den flade bundform gør også boardet lettere at dreje. Deplacement: Betyder at snuden er spids på samme måde som en kano eller kajak. Skroget skærer gennem vandet, og skaber et hurtigt glid igennem vandet. Effektiviteten af deplacement betyder at det kræver en mindre indsats at padle, så man kan nå længere afstande, hurtigere. De har en bedre retningsstabilitet, men er generelt lidt mindre manøvrerbare end planskroget. SUP padlere der går efter effektivitet og fart finder det i raceboard designet. Selvom deplacement designet tidligere var forbeholdt de faste boards, bliver producenterne bedre og bedre til at lave oppustelige SUP boards med "spidse" næser. Forskellige designs forsøger også at lave et kompromis mellem de to designs, så den rekreative motionspadler har lidt af begge verdener. Retur til toppen! 4. Oppustelig eller fast SUP (hard board)? De oppustelige boards har uden tvivl været med til at gøre SUP bredt tilgængeligt, hvor man kan komme i gang uden at det skal koste en formue. Men oppustelige boards er udfordret teknisk blandt andet på manglende stivhed og optimering af formen. Så selvom der er sket kvantespring i udviklingen af oppustelige SUP boards, kommer de aldrig til at være de faste SUP boards overlegne. Oppustelige SUP boards har indlysende fordele. Man behøver ikke have en bil når man vil afsted, og så kan man have sit board hjemme i klædeskabet. Oppustelige SUP kalder også Air SUP eller iSUP (i'et står for inflatable). De er normalt fremstillet af lag af PVC-plast med vævede fibre, der forbinder top og bund inde i brættet og er overraskende stive, når de er oppustet. De er ofte lettere end mange faste boards, fordi de består hovedsageligt af plastik, lim og luft. Allround specifikke modeller er ofte bygget til at kunne holde længere og til hårdere brug end den typiske standard iSUP. Normalt følger et lappegrej med når køber en iSUP, hvis uheldet skulle være ude. Der sker rigtig meget udvikling på iSUP området, og producenterne bliver bedre og bedre til at lave stivere boards og optimerede designs når ny teknologi tillader det. Der er dog stor kvalitetsforskel og det kan være en fordel at holde sig til de store anerkendte producenter der til gengæld tager sig bedre betalt for et bedre produkt. Et billigt iSUP kan føles "blødt" som en trampolin på vandet, og minder mere om et badedyr. En blød iSUP vil have mindre fart, stabilitet og manøvreegenskaber. Derfor skal man altid pumpe sin iSUP helt op til det anbefalede tryk. Pumpen der følger med SUP boardet har mange gange indbygget manometer til at måle lufttrykket imens man pumper. Vær opmærksom på at hvis man gerne vil gå på vandet med det maksimale lufttryk, så skal man vente 5 min. efter at have pumpet det op, for så at efterpumpe. Den komprimerede luft er varm, og efter 5 min. er luftet kølet ned igen med et lavere tryk til følge. Pas dog ligeledes på med at lægge et oppustet SUP board til tørre i solen. Det øgede tryk fra den opvarmede luft i boardet kan deformere formen. Når luften skal lukkes ud, trykkes åbne/lukke ventilen ned, og drejes let rundt så den sætter sig fast, hvorefter luften fiser ud. Nogle mærker leverer et drejeværktøj med i rep kittet. Husk at lukke ventilen inden du pumper boardet op næste gang, så luften ikke bare ryger ud igen. Selvom der er mange fordele ved et oppusteligt board, så vil den garvede SUP'er mærke den manglende stivhed, højere vandmodstad og vindfølsomhed. Men det oppustelige SUP er alligevel et oplagt valg for nybegynderen, og som den første SUP. Personer over 80 kg, kan ofte ikke vælge de billigste iSUP's, da de har behov for mere volumen og større opdrift i boardet for at føle sig stabile (læs mere om dette i afsnit 5). Med den teknologiske udvikling ser vi nu også længere iSUP race boards med spids næse (deplacement), så selvom de aldrig når de helt samme egenskaber, er kløften blevet mindre. Derudover kan man lave alle begynderfejlende på de holdbare boards. Hvis man taber boardet går det ikke i stykker og hvis man vælter og lander oven på boardet er det blødt. Fordele: Kan pakkes ned i en rygsæk Ofte billigere end hard boards Skal pumpes op (god opvarmning) Blødt at falde på Holdbart Ulemper: Kan punktere Skal pumpes op Manglende stivhed Design ift. hard boards Vindfølsom Faste SUP boards også kaldet hard boards er bygget af mange forskellige materialer som skum, plast, træ, glasfiber, kulfiber og kevlar. Typisk er boardet bygget op omkring en beklædt skumkerne. Ofte er de mere skrøbelige over for slag, og de dyre carbon raceboards er lette og toptunede, men holder ikke til et møde med et sten eller at man taber boardet ned på asfalten. Til gengæld bliver der arbejdet og udviklet meget på de forskellige former og designs, og hvert år kommer der nye optimerede modeller på markedet. De mange muligheder og de forskellige skræddersyede designs giver bedre oplevelser på vandet. Stivheden og de mere spidse designs giver et stift board, der har et bedre og hurtigere glid igennem vandet, og er ofte mere retningsstabile og mindre vindfølsomme end et tilsvarende oppusteligt board. De fleste har en luftventil monteret på dækket til udluftning. Luftventiler anvendes for at forhindre delaminering på indersiden af epoxyharpiksen fra skummen. De kommer ofte med en opbevaringssok, men mange vælger at køb en bedre isoleret sok, som også giver lidt slag beskyttelse til de dyre boards. Skulle uheldet være ude kan fiber boards fikses. Er der kommer vand indvendigt skal det være helt tørt før man kan påbegynde en reparation. Nogle producenter coater visse af deres fiber boards med en mere holdbar plastbelægning på udsatte steder. Det gør dem mere holdbare og egnet til kursusbrug eller udlejning, selvom den oppustelig SUP stadig er mere holdbar overfor slitage. Udlejere af SUP boards kan også vælge hard boards af hård plast, som er ekstremt holdbare, men vejer meget ift. fiber og iSUP boards. Fordele: Bedre og hurtigere glid Mindre vindfølsom Bedste ydeevne Ulemper: Modtagelig overfor slag og skader Der er ofte ikke plads i lejligheden Man har behov for en bil eller opbevaring Retur til toppen! 5. Hvordan vælger man SUP board størrelse? SUP boardets mål kan overføres til stabilitet og hastighed. For begynderen føles brede boards med en stor volumen dejligt stabile, men man går på kompromis med farten. En SUP racer bevæger sig hurtigt frem på vandet, men går på kompromis med manøvrebilitet og stabilitet. Det er kombinationen af brugstype, kropstype og tekniske niveau der er afgørende for hvilket board du ender med inden for de forskellige SUP kategorier. For at blive klogere på hvilken størrelse SUP man skal vælge kigger vi på - - Volumen - Længden - Bredden - Tykkelsen (dybden) Volumen: Et boards opdrift eller volumen måles i liter. Det er naturligvis vigtigt at boardet har en stor nok volumen til at holde en oven vande (min. 100 liters opdrift til at holde 100 kg oven vande). Det er også vigtigt for stabiliteten at boardet ligger højt nok i vandet. Et board som ligger for dybt bliver mere ustabilt, og derfor er det vigtigt at have tilstrækkelig med opdrift ift. boardets volumen og vægten på den person som skal stå på boardet. Der er forskellige måder at give en idé til hvilken volumen man skal have, så derfor præsenterer vi 2 tommelfingerregler. Den første tommelfingerregel tager man ens vægt f.eks. 80 kg. og så plusser med tallet 100 (80 kg + 100 = 180 liter). Tallet man får betyder så at volumen af boardet skal være på ca. 180 liter. Den anden tommelfingerregel er ved at benytte nedenstående nøgletal, som giver en større spændvidde for egnet volumen: Nybegyndere - din vægt (kg) x 2,0 - 2,5 (for eksempel 80 kg x 2,0 - 2,5 = 160 - 200 liter) Øvede - din vægt (kg) x 1,7 - 2,2 Avanceret - din vægt (kg) x 1,3 - 1,8 Expert surf - din vægt (kg) x 1,1 - 1,3 Valget af volumen er individuelt ud fra board type, formål og niveau. For nybegynderen er det nødvendigt med tilstrækkeligt volumen for at sikre en god opdrift og medfølgende stabilitet. Flere professionelle SUP surfere benytter boards der faktisk ikke har tilstrækkelig volumen til at holde deres egen vægt (vægt x <1,0)! Det gør de for at opnå bedre manøvrering i et mindre board. Stadig i tvivl mht. volumen? Nogle producenter laver guidelines til køberne, så man kan finde den rigtige størrelse board ift. type og brug, højde og drøjde. Og selvom det stadig er individuelt er dette forhåbentligt en mere præcis indikation end de mange tommelfingerregler derude. Længden på boardet: Længere boards er hurtigere end korte boards, pga. en længere vandlinje, men kortere boards er mere manøvrerbare. Længden skrives i fod og tommer (1 fod = 30,48 cm og 1 tomme = 2,54 cm). 12 fod og 6 tommer skrives 12' 6" og betyder at boardet er 381 cm langt. Her er forslag til længder ud fra formål: Korte boards (under 10´): Perfekt til surf, og har stort set altid planskrog. Korte boards designet til børn er typisk omkring 8' i længden. Mellem boards (10' - 12'): Ideel til allround brug, rekreativ padling og SUP yoga. De fleste af disse har planskrog. Lange boards (12'6" og derover): De lange boards er perfekte til at komme hurtigt fremad og til længere ture da et længere board giver en højere hastighed, og har en bedre retningsstabilitet. Hoveddelen har et deplacement skrog. 14" er typisk det længste der må benyttes i konkurrencer, og derfor er det typisk de længste. Bredden på boardet: Et bredt board vil altid være mere stabilt end et tyndt bord, men omvendt vil bredden gøre boardet langsommere. Hvis boardet er for bredt til dig, vil det også være svært at padle korrekt. Bredden måles i tommer (1" er 2,54 cm) og man finder boards fra 26 - 36 tommer for at ramme forskellige behov, og gennemsnittet ligger omkring de 30". Når man vælger bredden på boardet skal man tænke på hvordan boardet skal bruges, samt ens kropstype og tekniske niveau: Brugstype: Hvis du vil dyrke SUP yoga eller bruge boardet til touring med oppakning har man brug for mere plads (og volumen), og bør vælge et board der er 31 tommer eller bredere, hvilket også giver en bedre stabilitet. Et smalt board vil til gengæld være hurtigere og mere manøvredygtig, hvilket man ser på race boards. Kropstype: Tingene skal passe sammen. En lille person skal have et smallere board, og større personer skal have et bredere board. Men dette skyldes også at en mindre person ofte har en bedre balance på et smalt bræt, imens en større person skal kæmpe mere for at holde balancen. Hvis en lille person har et for stort board, vil det betyde mindre effektive padletag i vandet, da man ikke kommer ordentlig ud over siden. Tekniske niveau: Nybegyndere foretrækker et bredere board der ligger mere stabilt i vandet. Efterhånden som man får mere erfaring, og en bedre fornemmelse for paddeltagets gang igennem vandet, vil man som tiden går kunne padle smallere og smallere boards. Tykkelsen (dybden) på boardet: Den væsentligste grund til at overveje tykkelsen af en SUP, er på grund af hvordan det påvirker den samlede volumen og vægt kapacitet. Hvis man kigger på to boards af samme længde og bredde, men med forskellige tykkelser. Så har det tykkere board mere volumen end det tynde, og jo højere volumen, desto større vægt kan den understøtte. Retur til toppen! 6. Hvordan transporteres SUP boardet på bilen? For at dit hard board eller oppustede iSUP ligger bedst og fanger mindst vind skal den ligge fladt i bilens retning. Den fastspændes enten på bilens tværgående tagbøjler eller "soft rack" der ligger direkte på bilens tag ("soft racks" fastgøres ved at åbne bilens døre og lade remme lave et loop under taget). Vær dog opmærksom på at boardet fungerer på samme måde som en vinge, og vil fange meget vind som det der f.eks bevæger sig op fra forruden når bilen er i fart. Vindpresset kan være stort og fastmonterede tagbøjler med tværbøjler kan modstå et større pres end et "soft rack". Skum blokke eller skum pølser til at lægge boardet blødt på er nødvendigt til de faste boards for at undgå at ødelægge boadet fra fastsurring og hårde bump. Spænderemme kommer oftest med en fjedderlukning, så det er nemt at stramme remmene ind. Konceptet med fastsurring er at man strammer remmen oppe fra og ned mod boardet og at boardet herefter presses ned mod skummen. Teknikken er at lave et loop rundt om tværbøjlen på den ene side, og herefter føre de to ender henover boardet for så at spænde det rundt om tværbøjlen på boardets anden side. Herefter kan man stramme spænderemmen, så boardt bliver presset nedad. Stram til, uden at stramme for meget. Et hardboard kan godt give efter, og så lyder det som om der er noget som krakelerer er remmen strammet for meget! Dette er dog typisk ikke en opmærksomhedskrævende skade, men vær alligevel opmærksom. Sørg for at binde enderne af, så de ikke flagrer i vinden og bliver ødelagt, eller laver lak skader på bilen. Skal man køre længere og hurtigere kan man vælge at binde boarded ned til de faste udhængspunkter der findes i front og bagende på de fleste biler. På den måde bliver boardet også fikseret i begge ender, og rent sikkerhedsmæssigt er de med til at holde på boardet ved en kraftig opbremsning. Er finnen stadig på boardet, så lad finnen være fremme. I det tilfælde at boardet glider tilbage under transporten, vil finnen ramme remmene og holde på boardet. Retur til toppen! 7. Finner Finnen er en essentiel del af et SUP board, da man uden finnen ikke kan holde en ret kurs, og boardet ville dreje ved hvert enkelt tag. Derudover er en finne ikke bare en finne, og den rigtige finne kan gøre forskellen til et SUP race hvor sekunderne tæller. Enten har man en enkelt finne skinne i midten, og nogle gange tre finne skinner, hvor den midterste finne er forskudt længere frem (surf). Finnen er for det meste aftagelig, hvilket giver mulighed for udskiftning. Formen af finnen er en større videnskab og ligesom med boardets form arbejder producenterne intensivt med formerne for at deres konkurrence padlere har de bedste forudsætninger for at vinde den næste konkurrence; ligesom at finnen er tilpasset den professionelle SUP padlers padlestil. Simplificeret så skal der forskellige finner til de forskellige board typer afhængig af formål og effekt. De fleste boards til fladt vand kommer med en enkelt finne. Har boardet 3 finner, så nøjes med den midterste finne med mindre man skal ud i surf. En finne giver mindre modstand i vandet end 3! Overordnet kan man sige at jo mere overflade på finnen des mere stabilitet vil det give, men med mindre manøvrebilitet. Jo mere overflade og volumen en finne har des mere modstand i vandet og lavere hastighed. Så en finne med en mindre overflade vil føles hurtigere, men mindre stabil. Finner i plast kan blive bukket, og fiber finner kan knække, så pas godt på finnerne, og tag dem af boardet når de ikke er i brug. Finne placering De fleste SUP boards har aftagelige finner, og man kan selv vælge hvor på skinnen at finnen skal placeres. Det er ikke helt uden betydning hvor man placerer finnen, men for de fleste rekreative padlere skal finnen placeres så langt tilbage som muligt for at opnå en bedre retningsstabilitet. Placeringen fremme - letter manøvrering af boardet og derfor er placeringen egnet til surf. Placeringen bagved - giver bedre retningsstabilitet og er egnet til touring. Midterplaceringen - giver et kompromis og mulighed for både retningsstabilitet og manøvrering. Retur til toppen! 8. Hvordan vælger man SUP paddel? De fleste erfarne padlere anbefaler at man hellere bruger lidt flere penge på at købe en ordentlig paddel og så køber et lidt billigere board. Som ny kan det dog være svært at forstå hvordan det hænger sammen. Men kendsgerningen er at det er padlen, og ikke boardet, der får én fremad. En nybegynder vil ofte ikke føle den store forskel på forskellige SUP boards, men vil med det samme mærke forskellen på forskellige SUP padler. Hvis man padler med en gennemsnitlig kadance på 40 tag i minuttet, bliver det til 2.400 padle tag på 1 time. Blandt andet derfor er der rigtig meget glæde ved at have en ordentlig paddel. Det betyder ikke at man nødvendigvis skal løbe ud og med det samme købe den dyreste paddel på markedet, da andre elementer også er vigtige for at få god oplevelse. For at blive klogere på SUP padlen kigger vi på - - Paddel længde - Materialer - Bladstørrelse, form og forskydning - Greb - Overbelastningsskader Paddel længde: Det er vigtigt at få en paddel, der har den rigtige længde. En paddel, der er for lang, vil føles besværlig at bruge og håndtere. Og en paddel der er for kort, vil kræve at man læner sig for langt over og ender i en akavet position for at få bladet i vandet. For at finde den nogenlunde rigtige længde, stiller man padlen lodret ved siden af sig selv, så bladet rører jorden. Med armen oppe over hovedet skal håndtaget nå op til håndledet (eller ca. 25-35 cm over ens normale højde). Justerbare eller faste padler: Nogle padler kan indstilles i længden, så man kan justere højden. Dette kan være smart hvis der er flere brugere eller man skal bruge padlen til flere forskellige formål. SUP surfere foretrækker f.eks. en kortere paddel. Justerbare padler er populære pga. deres alsidighed, ligesom at de lader én eksperimentere med at finde ud af hvilken længde der fungerer bedst. Man kan også få delbare rejseklare padler som kan medbringes i kufferten på ferier. Fordelen ved de faste, ikke-justerbare padler er typisk en lettere vægt og en større stivhed. De kommer mange gange i en alt for høj længde med et løst håndtag. Så skærer man skaftet ned til den ønskede længde, og limer håndtaget fast. Derfor er det også vigtigt at man finder ud af hvilken længde man ønsker inden man går igang med at skære. Materialer: Stivhed og vægt er med til at påvirke prisen på padlen og hænger sammen med materialerne. En stiv paddel har en bedre kraftoverførsel, og med flere tusind tag i timen kan man godt mærke betydningen af om padlen vejer 100 gram mere eller mindre. Har man tidligere haft skulder eller håndledskader, vil man helt sikkert foretrække en lettere paddel og måske også en paddel der er mindre stiv og giver mere efter, for på denne måde at undgå den samme belastning. Pris og kvalitet hænger ofte sammen, og en billig kulfiber paddel vil ikke være i samme kvalitet som en dyr kulfiber paddel. De forskellige materialer der bliver brugt er: Aluminium: Anvendes i skaftet på de billigste SUP padler. Aluminium er billigt og stærkt, men ikke så let eller stift som padler i fiber. Aluminiums padlen er typisk overtrykket med et lag plast som er mere behageligt at holde ved, og kombineres med et blad og håndtag af plast. Hvis man kun skal ud sjældent, er dette en oplagt valg til nybegynderen, da det let kan komme til at koste dobbelt så meget for en paddel i fiber. Glasfiber: Anvendes i skaft og nogle gange også i bladet på visse SUP padler. Glasfiber er et relativt stift materiale, hvilket gør det effektivt at overføre kraften i tagene. Dog er det mindre stift end kulfiber. En padle lavet af glasfiber er ofte dyrere end aluminium / plast, men mere overkommelig end kulfiber. Kevlar: Bliver ikke kun brugt til skudsikre veste. Kevlar bliver typisk benyttet som en mix af kevlar og kulfiber. Det er næsten lige så stærkt som kulfiber, men har en større fleksibilitet. Det at skaftet kan give sig i næsten samme grad som glasfiber kan være med til at undgå belastningsskader. Fleksibiliteten bliver også til en styrke hvis man benytter SUP til f.eks whitewater i floder, hvor der er mange sten og hvor padlen kan blive udsat for meget stress på materialet. Kevlar vejer ofte lidt mere end kulfiber, og prisen kan være højere. Kulfiber (carbon): Dette er det letteste og stiveste materiale til rådighed, og ofte det dyreste. Vægtbesparelsen kan være den ekstra omkostning værd, hvis man er til længere padleture eller ofte er på vandet. Stivheden af kulfiber giver en meget direkte kraftoverførsel. Nogle padler benytter en blanding af materialer, f.eks. et glasfiber skaft og et kulfiber blad, i mens de dyreste er ren kulfiber. Træ: Nogle SUP padler er lavet udelukkende af træ, mens andre kun bruger en finer på bladet. De er smukke, men de kan nogle gange veje og koste mere end dem, der er fremstillet af andre materialer. De er typisk lakerede for at give dem en længere og større holdbarhed. Bladstørrelse, form og forskydning: Bladet er den del af padlen man tager ned i vandet under et tag, og bladets størrelse, form og forskydning (vinkel på bladdet) er alle faktorer der er med til at definere hvordan bladet føles og opfører sig i vandet. Det kan føles som små forskelle, men kan have stor betydning for ens teknik og efterhånden får man præference for det ene eller andet, ligesom det afhænger af brugstype. Bladets størrelse (blad areal): Jo mindre et blad des lettere føles taget igennem vandet. Jo større et blad er, des mere griber det i vandet. Hvor stort bladet skal være afhænger af hvordan padlen skal bruges, kropstype og ikke mindst præference. Tendensen går mod et mindre blad areal for at mindske modstanden, men størrelsen af bladet kan også hænge proportionelt sammen med kropsstørrelse. Mindre blad til den mindre roer og større blad til den større roer, da den større roer kan lægge mere kraft i bladet. Et mindre blad kan dog også øge ens kadance (tag i minuttet) og det kan også være med til at gøre én mere effektiv og hurtigere på vandet. Bladets areal måles i square inches (kvadrat tommer). 'Square inches' forkortes ofte til sq eller in2 (1 in2 er ca. 6,5 cm2). Her er et bud på hvordan overfladearealet kan være udfra krops og brugstype: Børn, små og mellemstore personer: 75-85 in2 Mellemstore og store kropstyper: 85-95 in2 Surf og personlig præference: 95-105 in2 SUP surfere vil ofte gerne have en større blad der giver mulighed for at tage nogle kraftige tag når man skal fange bølgen og foretrækker blade på 100 in2 eller over. Til sup race er et mindre blad en fordel, så taget føles lettere over en længere distance. Her kan det være helt ned til 80 in2. Bladform: Bladets form påvirker hvordan padlen bevæger og opfører sig gennem vandet, samt hvor meget kraft man kan få ud af ens blad: Dråbeformet og rektangulær form (tænkt eksempel udfra samme bladareal): Det dråbedeformede blad er bredest i bunden, hvilket betyder at når man sætter bladet i vandet, så benytter man med det samme størstedelen af bladets overfladeareal og får på denne måde et kraftfulgt tag, og benyttes ofte af SUP surfere. Den rektangulære form er smallere i bunden, og betyder som udgangpunkt en mindre belastning og mulighed for en højere kadence. Dehidralt og skeformet blad: Flere blad designs har en let v-form. Det dehidrale blad giver et mere stabilt tag i vandet og belaster mindre end et skeformet design som griber vandet mere. Nogle designs kombinerer det dehidrale og skeformede design. Forskydning af bladet (bladvinkel / offset): Beskriver hvor mange grader bladet er vinklet fremad ift. skaftet. Vinklens størrelse påvirker hvor lodret bladet er når det bevæger sig gennem vandet, og har betydning for hvor meget kraft man får ud af et tag. Ofte er den anbefalede vinkel baseret på brugstype og køber man en typebestemt paddel behøver man ikke tænke videre på vinklen af bladet. Ellers er anbefalingerne til - - SUP surfing: ca. 7 grader - Allround brug: ca. 10 grader - SUP racing: ca. 12 grader Greb: Det er vigtigt at grebet passer til én, så man føler at man har en god fornemmelse med grebet. Alle mennesker er forskellige, så bare fordi et greb passer godt i den enes hånd, er det ikke sikkert den passer godt i den andens. Et forkert greb, vil give større risiko for vabler og overbelastningsskader, fordi man spænder mere. Så hvis man ved at man har små eller store hænder er det noget man er nødt til at være bevidst om. Man skiller mellem T-greb og kugle greb ("palm grip" / håndflade greb): T-greb: De fleste SUP padler kommer med det som kaldes et T-greb som giver et godt greb og er let at få hold på, hvis det skal gå hurtigt som i surf eller whitewater. Har man først fundet grebet ved man også hvor bladet befinder sig henne og at det har den korrekte position, og på den måde giver et T-greb mere kontrol. Kugle greb ("palm grip" / håndflade greb): Dette er et rundet greb hvor håndfladen ligger på en bredere overflade end ved T-grebet. På den måde spreder man belastningen på håndfladen, og derfor er kugle grebet egnet til padling over længere afstande. Overbelastningsskader: Hvis man har gamle skader eller har dårlig fysik eller teknik, kan man mange gange undgå overbelastningsskader ved f.eks. at vælge en/et - - Let paddel af f.eks. kulfiber. - Fleksibel paddel der kan give lidt efter i tagene, såfremt man lægger stor kraft i ens tag (SUP surf eller race). - Paddel der ikke er for lang, da en længere paddel øger belastningen. - Mindre blad, da et større blad føles tungere og øger belastningen. - Bukket / ergonomisk skaft. Placeringen af ens nederste hånd på skaftet, i en mere ergonomisk position, er med til at reducere træthed og stress på håndledet. Det ergonomiske design giver samtidig mulighed for at tage lidt længere tag end det traditionelle lige skaft, og udvider på den måde tagets effektive zone. 9. Sikkerhed på SUP Respekt for havet, er noget man enten har eller noget man skal lære. Og fordi SUP er let tilgængeligt, kommer der mange nye SUP padlere på vandet. Hvis man ikke har surfet eller bevæget sig rundt i anden padlesport, giver det rigtig god mening at starte med et kursus. På et kursus får man en god introduktion til SUP, og lærer teknikker som gør det lettere, sjovere og mere sikkert at bevæge sig ud på SUP. Følgende er gode råd fra Søsportens Sikkerhedsråd der anbefaler følgende:
Tag et introduktionskursus |