Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Fragtbil #1AFSENDELSE Indenfor 1-2 hverdage
Fragtbil #2FRI FRAGT v. køb for 750,-
Mobile PayBETALING med Dankort/MobilePay/ApplePay/GooglePay
Fragtbil #3VI SENDER med PostNord fra 36 kr.
E-mærketE-MÆRKET Vi er godkendt af e-mærket for tryg handel
Indtast din søgning
 
Produkter
 

Tilbage til valg af tur
 

Kajakture i Københavns Kanaler

Tag med Kajakhotellets guider rundt i kajak i Christianshavns kanaler og Københavns Havn. Nyd de arkitektoniske perler og historiske bygninger fra kajakken, mens du glider afsted gennem kanalerne med pagajen i hånden. Turene foregår i et roligt tempo, hvor der er tid og plads til at hygge og snakke.

Kajakkerne er dobbelt havkajakker og sit-on-top kajakker, dvs. at man sidder ovenpå. Kajakkerne er meget stabile og lette at manøvrere. Alle, både begyndere og øvede, kan være med.
Vi benytter både single- og dobbelt-kajakker. Da vi har et begrænset antal af singlekajakker, kan vi ikke garantere at alle får en singlekajak.
Undervejs holder vi en lille drikkepause på vandet og denne forfriskning er med i prisen.
OBS: Reservationen er først gældende, når vi har ekspederet din ordre og du har modtaget en bekræftelse. Turen bliver kun gennemført, hvis der minimum er tilmeldt 3 deltagere.

Varighed & længde:

Vores guidede ture i Københavns Kanaler sejler ud på ture af 3 forskellig længder. Alle ture starter og slutter på Kalvebod Bølge. Læs mere om vores forskellige ture herunder:

1 ½ times turen – Slotsholmen, Gammel Strand og Christiansborg
Turen starter på Kalvebod Bølge, hvorefter turen går til Slotsholmen forbi Gammel Strand, Thorvaldsens Museum, Christiansborg, Børsen og Det Kongelige Bibliotek, igennem de hyggelige kanaler. Oplev de smukke bygninger i Københavns midtby og fornem historiens vingesus. Turens længde er inkl. instruktion og en forfriskning undervejs.
Pris: 395 dkk. pr. person - KUN for Grupper. 

2 timers turen – Slotsholmen og Christianshavn kanaler
Turen på 2 timer giver alt fra turen på 1 1/2 time, men giver samtidig en tur igennem Christianshavns hyggelige kanaler, hvor de gamle bygninger og den særlige stemning fra Christianshavn kan oplevet fra vandsiden. Turens længde er inkl. instruktion og en forfriskning.
Pris: 395 dkk. pr. person - Faste tidspunkter - Walk in - alle kan tilmelde sig
Pris: 445 dkk. pr. person - KUN for Grupper


3 timers turen – Slotsholmen, Holmen og Christianshavn
2 timers turen forlænges en time med en sløjfe ud til Holmen, hvor de gamle og nyrestaurerede Kanonbådshaller ligger. På turen sejler vi ind i Søværnets tidligere lukkede område, ser på gamle krigsskibe, nybyggeri i millionklassen, Operaen og det naturskønne område omkring Holmen. Denne tur er for de sejllystne, som vil have lidt flere oplevelser med i købet. Turens længde er inkl. instruktion og en forfriskning undervejs.
Pris: 495 dkk. - KUN for Grupper
 

Individuelt tilrettelagte ture:

Turene kan også arrangeres efter jeres ønsker – f.eks. ud til Sluseholmen og Sydhavnen, hvor de nye hollandske huse ligger. Oplev en helt ny bydel, som lige er blevet til. Et fantastisk syn fra vandsiden, hvor der er optimal mulighed for at nyde det smukke og inspirerende byggeri.
Eller måske vil I gerne starte og slutte et særligt sted, som gør jeres kajakarrangement helt specielt. Kontakt os på info@kajakhotellet.dk med jeres ønsker, så finder vi et godt bud til jer.

Amager Strandpark:

Kajakhotellet arrangerer også guidede ture fra Amager Strand, hvor man kan komme på en 2 times lagunetur. Du har også mulighed for at stifte bekendtskab med kajaksporten gennem vores 2 timers kajakintro, som giver en introduktion til havkajakken og en fin tur på vandet. 
Turene her er for dem som gerne vil nyde naturen og stilheden i forhold til byens trummerum.
Amager Strandpark er Amagers naturperle. Det rekreative områder med klitter og laguner er hyggeligt og mange københavneres yndlingssted.
Lagunen er perfekt til en rundtur i kajak. Der er 4,6 km rundt og lagunen er 400 meter på det bredeste sted.

2 timers Lagunetur
Vi ror ud på en dejlig guidet tur i Amager Strandparks laguner. Dette er en fantastisk mulighed for at få en hyggelig tur på vandet mens du erfarer kajakkens bevægelser på en tryg og rolig vis. Turen foregår i roligt tempo, hvor der er tid og plads til snak og hygge. 
Pris: 395 dkk.

2 timers kajaktur med bobler
Med vores 2 timers Kajaktur med bobler får man en god oplevelse på vandet :) Det kræver ingen forudsætninger for at deltage og du bliver overrasket over hvor nemt, lige til og sjovt det er! Kajakhotellet vil gerne inspirere og dette kan være starten på et nyt eventyr. Vi er nemlig ikke i tvivl om, at det er svært ikke at blive lige så begejstret for at ro havkajak, som vi er! Vi slutter turen af med et glas bobler.
Pris: 445 dkk.


 

Indkøbskurv
Ingen varer i kurven.
Total:0,00 DKK
Vis kurvGå til kassen
0,00DKK
0 vare(r)