Lær at ro kajak over 2 dage på EPP 2 begynderkurset. Meld dig til i dag og kom et skridt nærmere kajakkens fantastiske verden.
Du lærer grundlæggende ro- og redningsteknikker, og får masser af tid på vandet under kyndig vejledning af vores professionelle og certificerede instruktører. Kajakhotellet har våddragt, rojakke, kajak, spraydeck og pagaj man kan låne, men man er også velkommen til at medbringe eget udstyr.
Kurset giver mulighed for at opnå EPP 2 certifikat, hvilket er adgangskravet i de fleste kajakklubber. Et EPP 2 certifikat giver ledeledes adgang til vores kajakklub, KajakPiloterne, hvor der IKKE er venteliste. Kurset kræver ingen forkundskaber i kajak, og du får masser af rutine undervejs så du er klart til at ro på egen hånd eller med andre efter kurset.
Kurset indeholder følgende:
- Håndtering af kajak
- Entring af kajak fra bådbro og strand
- Roteknik, bremsetag og styretag
- Bagror
- Sideforflytning med træktag
- Sideforflytning med ottetal (begyndende færdighed)
- Kantning af kajakken
- Lave støttetag
- Høje støttetag (begyndende færdighed)
- Sculling som begyndende færdighed
- Telemarksving
Vandøvelser:
- Wet exit (kom sikkert og effektivt ud af kajakken)
- Svømmende bugsering af egen kajak
- Makkerredning
- Dobbelt makkerredning
- Selvredning med paddlefloat
- Eskimoredning (vandtilvendingsøvelse)
Teorien:
- Havkajakken, opbygning, type, bundform, materialer
- Pagajen
- Kajak beklædning
- Førstehjælp og skader
- Grundlæggende færdselsregler og sikkerhed til søs
Forudsætninger:
Ingen forkundskaber er nødvendige, men du bør have normal fysisk form og være tryg med vand.
Beviser:
- Kajakhotellets eget kursusbevis
- Mulighed for Euro Paddle Pass - Havkajak Niveau 2 certificering (certificeringsgebyr DKK 249,-)
Gennemfører man ikke alle øvelserne i kurset eller ønsker man ikke EPP certifikat skal gebyret ikke betales. Beviset bestilles efter gennemførsel af kurset.
Yderligere information:
Kursusinformation og praktiske oplysninger fremsendes til den email adresse hvorfra kurset er booket.
EPP 2 beviset giver adgang til
Kajakhotellets klub, KajakPiloterne.