Valuta

DISCOVER SUP - LEVEL 1 - KØBENHAVN (Kalvebod Bølge), 2 timer

DISCOVER SUP - LEVEL 1 - KØBENHAVN (Kalvebod Bølge), 2 timer
Pris ved 1  (Før DKK)

495,00  DKK

()
  • Vælg dato
  • Forsikring mod sygdom / forhindret fremmøde
    Antal
    Køb
    Få en grundlæggende introduktion til SUP på vores 2 timers DISCOVER SUP - Level 1 - kursus, der giver en guidet oplevelse på vandet ved Kalvebod Bølge sammen med en af vores professionelle SUP instruktører. Vi har våddragt (longjohn), anorak, vest og naturligvis alt SUP udstyr.

    Maks. 8 deltagere på hvert kursus. 


    Afbud, sygdom, flytning, forhindret fremmøde, forsikring mv.
    -
    Overblik:
    - Introduktion
    - Deltager forudsætninger
    - Praktiske oplysninger
    - Udstyr / hvad skal du selv medbringe
    - Sygdom / aflysning / afbud
    - Efter DISCOVER SUP - Level 1


    Introduktion:
    DISCOVER SUP - Level 1 - er en 2 timers guidet oplevelse til SUP på vandet i ved Kalvebod Bølge hvor man får en grundlæggende introduktion til SUP sammen med Kajakhotellets professionelle SUP instruktører
    SUP er forkortelsen for Stand Up Paddleboard og er en sjov og let tilgængelig paddelsport med hawaiiansk arv. SUP er let at gå til, men kan samtidig være udfordrende og fysisk krævende, alt afhængigt af hvordan man vælger at bruge sporten - motion, rekreation, race eller surf. I bølgerne kræver det balance, men på fladt vand kan alle være med, selvom man stadig kan blive udfordret på balancen. SUP giver en god træning for hele kroppen, og aktiverer/styrker de muskler som er med til at stabilisere kroppen. Såkaldt 'core' træning, hvor man træner ens kernemuskler (bækken, mave og ryg).

    DISCOVER SUP - Level 1 - indeholder følgende:
    - Introduktion til SUP
    - SUP sikkerhed
    - SUP'ens historie
    - Sikkerhedsinstruktion
    - Kropsposition
    - Fremadroning
    - Baglænsroning
    - Stoptag
    - Styretag
    - Padletur

    Deltager forudsætninger:
    Man skal føle sig tryg i vand, da største delen ender med en vandtur på et eller andet tidspunkt. 
    Børn kan deltage fra 12 år. Børn mellem 12-15 år skal være i følgeskab med en voksen. Alle under 18 år skal medbringe en skriftlig tilladelse fra en forældre/værge, med mindre disse selv deltager.

    Praktiske oplysninger:
    Mødested/lokation:
    Vi mødes ved Kajakhotellets kursuscenter Kalvebod Bølge. Kom gerne 10 min. før (henvendelse i butikken):
    Kajakhotellet
    Kalvebod Brygge 7
    1560 København V.


    Tidspunkt (dato og tidspunkt fremgår af din webordre bestilling):
    Hver tirsdag kl. 17:00 - 19:00 (maj-august)

    Private arrangementer efter aftale:
    Er i en gruppe kan vi afholde DISCOVER SUP - Level 1 - når det passer jer. Det koster dkk 545,- pr. person (betaling for min. 5 deltagere).
    Book dit private DISCOVER SUP hér!

    Udstyr - hvad skal du selv medbringe på kurset:
    Kajakhotellet udlåner våddragt (longjohn), anorak, vest og naturligvis alt SUP udstyr og sikkerhedhedsudstyr.

    Følgende skal du selv medbringe (anbefales hvis vand/luft temperaturen er under 12 grader):
    ● Egnede sko, gerne neopren sko (vådsko). Hvis du ikke har neopren sko, kan disse købes i butikken.
    ● En varm hue og evt. handsker/luffer i neopren (eller som kan tåle at blive våde).

    Derudover anbefaler vi at du medbringer:
    ● Badetøj, samt et håndklæde (det er også muligt at tage et varmt bad efter kurset.
    ● Tynd langærmet svedtransporterede trøje (syntetisk eller uld) til at have under våddragt/anorak.
    ● Solhat/kasket og ALTID solcreme i sommersæsonen, da vi bliver dobbelteksponeret ude på vandet og solens UV stråler også trænger igennem på en overskyet dag.
    ● Brillesnor hvis briller/solbriller skal med på vandet. Disse kan også købes i butikken.
    ● Bemærk at alt hvad man tager med på vandet, kan som udgangspunkt også mistes i vandet. Kajakhotellet tager ikke ansvar for ødelagte/mistede effekter på land eller på vand.

    Sidst, men ikke mindst
    Særlige forhold:
    Hvis der er særlige ting instruktøren skal være opmærksom på, f.eks. sukkersyge, særlig medicin eller andre ting som kan have betydning for den fysiske eller mentale årvågenhed, vil vi meget gerne vide det på forhånd. Alle oplysninger bliver naturligvis behandlet fortroligt.

    Flytning af kursus/kursusaflysning:
    Vi forbeholder os retten til at aflyse et kursus såfremt vi ikke har den fornødne tilslutning. Aflyser vi kurset, er det altid muligt at få pengene retur eller flytte kurset til en anden dato. Ved tilbagebetaling vil kursusprisen, samt evt. ubrugt forsikring blive refunderet.

    Afbud / afbudforsikring:

    Afbud til kurset bedes sendt på email til info@kajakhotellet.dk. Har man tilkøbt en afbudsforsikring og afmeldt kurset 24 timer inden kursusstart vil man blive kontaktet med henblik på at finde en ny kursusdato. Melder man afbud under 24 timer før kurset eller undervejs på kurset er det for sent at benytte afbudsforsikringen, hvorfor kursus og afbudsforsikring må anses for værende tabt. Afbudsforsikringen er kun gyldig såfremt den er tegnet og betalt samtidig med tilmeldingen af kurset. Tegnes ingen forsikring ved kursusbestilling, kan tilmeldingen ikke ændres når først den er lavet.

    Yderligere spørgsmål:
    Nogen spørgsmål du ikke har fået svar på - så hører vi meget gerne fra dig på telefon 3615 1610 eller email: Info@kajakhotellet.dk.

    Efter DISCOVER SUP - Level 1
    Efter introduktionen har man mulighed for at tilmelde sig DISCOVER SUP - Level 2 - der er et 4 timers forløb der bygger videre på SUP teknikken. Det foregår første søndag i hver måned kl. 12:30 - 16:30 (maj-sep) i Amager Strandpark. Det anbefales at man har været ude og arbejdet med SUP teknikken fra DISCOVER SUP - Level 1 - kurset 2-3 gange inden man springer videre på level 2. Læs mere om de forskellige SUP muligheder hos Kajakhotellet:

    DISCOVER SUP - Level 2   l   795,-   l   4 timer
    Bygger videre på teknikkerne fra level 1

    SUP speciality: SUP padleteknik - optimeret fremadpadling   l   595,-   l   2 timer
    Få mere effekt ud af dit padletag
    Gavekort til SUP - giv et gavekort til en du holder af!
    DISCOVER SUP L1   /   DISCOVER SUP L2   /   SUP Yoga
    Kajakhotellets SUP klub   l   370,- / måned (oprettelsesgebyr 199,- og 3 måneders binding)
    Kom igang med SUP uden at skulle investere stort i board og paddel

    Social Tuesday SUP paddle
    Henover sommeren laver vi SUP ture hvor alle SUP'ere er velkomne til at padle med

    Opbevaring af SUP
    Plads til dit hardboard eller iSUP (oppusteligt board) i Amager Strandpark

    SUP yoga   l   300,-   l   2 timer
    Tættere på harmoni i naturen kommer man ikke - rent zen


    Du kan også følge os på Kajakhotellet på Facebook og bliv inspireret.

    Vil du vide mere om SUP, så læs vores: Værd at vide om SUP!
    Her finder du detaljeret viden om SUP, valg af board, valg af padle samt SUP sikkerhed.


    Kalvebod Bølge og Københavns Havn som SUP lokation
    Igennem de seneste år, er Københavns Havn gået fra industrihavn til en mere rekreativ havn, hvilket også giver flere muligheder for SUP miljøet. Kajakhotellet ved Kalvebod Bølge ligger direkte ned til vandet, hvor man som nybegynder kan starte stille ud fra vores bådbro, og herfra starter man i en lille lukket område. Det er indtil videre kun tilladt at padle SUP syd for Langebro, og at man derfor ikke har mulighed for at komme ind i Frederiksholms eller Christianshavns kanaler.
    Produkter