Valuta

SUP (Stand Up Paddleboard) aktiviteter og kurser

SUP er forkortelsen for Stand Up Paddleboard og er en sjov og let tilgængelig paddelsport med hawaiiansk arv. SUP er let at gå til, men kan samtidig være udfordrende og fysisk krævende, alt afhængigt af hvordan man vælger at bruge sporten - motion, rekreation, race eller surf. I bølgerne kræver det balance, men på fladt vand kan alle være med, selvom man stadig kan blive udfordret på netop balancen. SUP giver en god træning for hele kroppen, og aktiverer/styrker de muskler som er med til at stabilisere kroppen. Såkaldt 'core' træning, hvor man træner ens kernemuskler (ryg, mave, bækken og skuldre).

Vil du vide mere om SUP, så læs vores: Værd at vide om SUP!
Her finder du detaljeret viden om SUP, valg af board, valg af padle samt SUP sikkerhed.


Kajakhotellet's SUP tilbud, kurser og aktiviteter:
DISCOVER SUP - Level 1   l   2 timer
En tryg god og sjov oplevelse på vandet

DISCOVER SUP - Level 2   l   4 timer
Bygger videre på teknikkerne fra level 1

SUP speciality: SUP padleteknik - optimeret fremadpadling   l   2 timer
Få mere effekt ud af dit padletag

Kajakhotellets SUP klub   l   249,- / måned (oprettelsesgebyr 199,- og 3 måneders binding)
Kom igang med SUP uden at skulle investere stort i board og paddel

Social Tuesday SUP paddle (er på vej)
Hver tirsdag aften laver vi en SUP tur hvor alle SUP'ere er velkommen til at padle med
Opbevaring af SUP (vælg kajak)
Plads til dit hardboard eller iSUP (oppusteligt board) i Amager Strandpark

SUP yoga
Tættere på harmoni i naturen kommer man ikke - rent zen


Alle organiserede SUP aktiviteter er inklusiv lån af våddragt (long-john), anorak, vest og SUP udstyr.

I Danmark oplever vi at der er en stigende interesse for SUP, fordi den som rekreativ sport er let tilgængelig. Prisen for at komme i gang er relativ lav for et oppusteligt SUP board, som kan passe ind i klædeskabet derhjemme, og cykles ned til vandet. Selvom SUP for mange er en rekreativ sommeraktivitet oplever vi flere og flere som padler året rundt, selvom det kræver et højere egenfærdighedsniveau, udstyr, og omtanke. SUP vokser fortsat i Danmark, og Kajakhotellet startede som det første etablerede danske vandsportscenter med at tilbyde muligheden for at prøve kræfter med sporten. Alle vores SUP instruktører er uddannede SUP instruktører og lever op til Søfartsstyrelsens regler. Hos Kajakhotellet er du samtidig dækket af den særlige passageransvarsforsikring der understøtter Søfartsstyrelsens skærpede krav til sikkerhed og forsikringsforhold. Kajakhotellets høje niveau for kurser gælder naturligvis også for SUP.
   
Produkter